Skeletter er en vigtig kilde til belysning af både det enkelte individ og populationers levevilkår i forhistorisk tid og middelalder.
Analyser af knoglemateriale kan bidrage til at rekonstruere såvel individers som befolkningers helbred og levevis i fortiden. På baggrund af skeletstudier kan informationer om køn og alder danne grundlag for en demografisk profil af en befolkning og i nogle tilfælde også indikere etnicitet eller påvise slægtskab mellem personer indenfor en gravplads.
Kosten, den ernæringsmæssige tilstand, legemshøjden samt en række sygdomme og behandlinger kan undertiden aflæses direkte fra skeletterne. Derudover kan skeletter i visse tilfælde bidrage med viden om eventuelle kønsopdelte aktivitetsmønstre eller om arbejdsopgaverne forandrede sig over tid.
- Cribra orbitalia i øjenhulerne
Indenfor biologisk antropologi er såkaldte stressforandringer relateret til knogle- og tandpåvirkninger, som hyppigst opstår under opvæksten. De kan skyldes en række forskellige kriseforhold såsom sygdomme og hungerperioder eller infektions- og inflammationslignende forhold. Hvis et individ ikke har fået tilstrækkelig og/eller mangelfuld kost, kan det i visse tilfælde aflæses direkte fra skelettet og dermed bidrage til at belyse sociale forskelle og status samt perioder med fødeknaphed. En periode som ofte efterlader stressforandringer på tænder er ammeophør, dvs det tidsrum, hvor et individ holder op med at få bryst og overgår til fast føde.
En undersøgelse af helede og uhelede læsioner kan ligeledes bidrage til at belyse, hvorvidt en befolkning har været involveret i voldshandlinger eller om det har drejet sig om ulykker og fald.
Foruden selve skeletundersøgelsen er der mange naturvidenskabelige undersøgelser, som kan foretages på humane skeletter baseret på tand og/eller knoglevæv. Mens f.eks data fra flora og fauna som regel er genereret af flere individer eller flere generationer, så kan naturvidenskabelige undersøgelser af knoglemateriale give et billede af ammeophør, etnicitet, migration, slægtskab og ernæringen for et specifikt individ.
Analysemetoderne for de naturvidenskabelige undersøgelser udvikles kontinuerligt, hvorfor det anbefales at detaljer omkring en eventuel prøveudtagning aftales med de relevante fagfolk ved udgravningens begyndelse.
Sammenholdt med arkæologiske data har antropologiske skeletundersøgelser potentiale til at sætte mennesket i en sammenhæng med tidligere, historiske og forhistoriske samfund og levevilkår, og i videste forstand at vurdere den udvikling og tilpasning, der er sket gennem tiderne.